..:: Information ::..
 .: Tilbage til oversigten
 .: Udskriv dokumentet

Beredskabs-Forbundets Informationsbarak H1 er åben fra 1/4 - 31/10 fra kl. 09.00 - 17.00. Fri entre.

Beredskabs-Forbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren omfatter 2 afdelinger.

Den ene rummer hele den historiske udvikling fra Dansk Luftværnforening, Danske Kvinders Beredskab, Statens Civile Luftværn under besættelsen, over Civilforsvaret til nutidens kommunale og statslige Redningsberedskab med fokus på opgaver såvel nationalt som internationalt, samt Beredskabs-Forbundets informationsudstilling med fokus på den enkelte borgers sikkerhed gennem uddannelse i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.
I udstillingsafdelingen findes endvidere en butik, hvor kustoderne sælger souvenirs, beredskabseffekter m.v. samt en værkstedscafe, hvor der serveres kaffe, te og kakao m.v.

Den anden afdeling, kursusafdelingen, rummer indkvarteringsfaciliteter i form af 4 værelser med 6 senge i hvert, 2 store badeværelser, spisekøkken med komfur, kaffemaskiner, køleskab med fryser og service til ca. 50 personer, samt opholdslokale. Prisen pr. seng er kr. 60,- pr. nat og kr. 250,- pr. dag for opholdslokalet. Henvendelse vedr. overnatning: Ludvig Hollænder telefon 74474079 eller
e-mail: nording@get2net.dk

Barak H1 ledes af bestyrelsen i Fonden "Beredskabs-Forbundets Infobarak i Frøslev". Den daglige drift varetages af kustoder fra hele landet, som med en beredskabsfaglig begrund er til rådighed for barakkens gæster. Opbygningen af barakken udstillinger varetages af et museumsudvalg bestående af frivillige, som i vinterperioden arbejder med ajourføring af udstillingen og registrering af de mange effekter, som hvert år modtages fra hele landet.

Såvel fondsbestyrelsens medlemmer som museumsudvalget og kustoderne er ulønnede, og kustoderne afholder selv alle udgifter til transport og ophold.

Midlerne til barakkens drift kommer fra et fast årligt tilskud fra Beredskabs-Forbundet, udlejning i kursusafdelingen, salg i butik og cafe samt fra støtteforeningen BF - Barakkens Venner hvis medlemmer gennem et årligt kontingent bidrager til barakkens drift. Indmeldelse kan ske i barak H1 eller ved henvendelse til Ludvig Hollænder telefon 74474079.